Selvom rapporten "Portfolioevaluering" er fra 2003 er den stadig virkelig aktuel i forhold til anbefalinger til at bruge portfolio til evaluering i gymnasiet. Det er derfor relevant, at alle nordiske læsere får en reminder om at læse den (igen).
Skriftet er nummer 40 i rækken Gymnasiepædagogik og er skrevet af Elle Krogh og Mi’janne Juul Jensen. Her er et lille uddrag af Uddannelsesstyrelsens forord: “Det er rapportens synspunkt, at portfolioevaluering på afgørende måde kan styrke forbindelsen mellem læring og evaluering i undervisningen, og at den so en del af et bredt register af bedømmelseformer kan udgøre et bidrag til eksamenssystemet i de gymnasiale uddannelser.”
Godt konkret afsnit
Herværende forfatter kan især anbefale afsnittet “Portfolier i de gymnasiale uddannelser” fra side 103 og frem, fordi det går mere til biddet og opstiller en række krav til, hvordan man skal afvikle brugen i gymnasiet; herunder følgende anbefalinger:
- “Portfoliomodellen må udformes ud fra devisen ‘læring som proces’
- Portfoliers kvalitet som brobygger mellem private og offentlige læringssærer må opretholdes
- Vægten på refleksiv praksis skal fastholdes
- Der må allokeres de nødvendige ressourder til at efteruddanne læreres udviklingsarbejde med portfolier.”
Link til den fulde rapport http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Institutter/Ifpr/Gymnasiepaedgogik/40.pdf